torsdag den 25. oktober 2012

Spicey Tokidsesuppe

"Tokidse" kommer af ingredienserne i suppen: Tomat, kidneybønner og selleri - det er en spøjs blanding, men som endte med at smage sindssygt godt. Denne her suppe er lidt mere tyk en standard suppen og er meget stærk - den kan med garanti slå enhver forkølelse ihjel og er meget smagfuld!





Til denne portion brugte jeg:
1 dåse røde kidneybønner
2 dåser flåede tomater
300 g knoldselleri
2 store løg
1 dl. jalepenos
700 ml grøntsagsbouillon
½ dl. tomatketchup
chilipulver, salt, peber, koriander

Evt. Ristet kyllingepølse og ristet bagel

Hæld alt ned i en gryde med bouillon og lad det simre indtil det hele er mørt og lækkert. Blend det hele med stavblender direkte i gryden og smag til med krydderier. Jeg ristede kyllingepølse og bagels til og det fungerede rigtig godt. Jeg forestiller mig lidt, at hvis man undlod den mængde bouillon som er angivet her, men lidt mindre, således at det blev mere moset, ville det fungere rigtig godt i tortilla. Anyways - enjoy :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar