onsdag den 30. januar 2013

Æblechips

Jeg elsker chips - og det kan jeg ikke komme uden om. Jeg kan simpelthen ikke sige mig fri for at elske de små tynde, sprøde skiver - og det er i alle afskygninger.. Også kartoffelchips, som jeg så ikke gør mig så meget i mere, så derfor må jeg få dem andetsteds fra. I denne omgang har jeg lavet en sød version, i form af æblechips, som man efterhånden kan få i de fleste fødevarebutikker.. Til overpris, hvis du spørg mig. Jeg nægter i hvert fald at betale 20-30 kroner for en lille pose æblechips, hvor der måske ligger 1½ æble i posen. Noooo! Derfor har jeg lavet min egen version, som både smagte rigtig godt og som var ret nem at tilberede. Dog skal det siges, at man skal have god tid - for de æbler skal have lang, lang, lang tid i ovnen. Har man tiden, tålmodigheden og lysten til æblechips, så prøv det her. Det' godt!

Æblechips 

4 æbler 
kanel 

- Skær æblerne i tynde, tynde skiver 
- Placer dem på bageplade (de skal ligge fordelt, ikke klasket sammen) 
- Drys med kanel 
- Bag dem i ovnen ved 75-100 grader varmluft, i 3+ timer.

Jeg vil måske forsøge at skrue op for temperaturen næste gang og se om det gør noget ved "bage"tiden. For jeg er utålmodig, og vil have dem sprøde.. Gerne hurtigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar