tirsdag den 14. maj 2013

Bearnaisedip


Jeg har for længst kastet min kærlighed over bearnaisedippen, som jeg faldt over hos Madbanditten for en del tid siden efterhånden. Jeg blander, modsat Madbanditten, lidt creme fraiche eller græsk yoghurt i min udgave, da jeg ganske enkelt bedst kan lide den sådan. Det smager virkelig himmelsk, og kan bruges til rigtig mange forskellige ting. Jeg har både serveret den til kalvecuvette, kylling, bøffer eller til grøntsagsstave. Jeg har altid været helt vild med bearnaise, men nogle gange har jeg syntes at den traditionelle, varme sauce har været for..tung. Derfor er jeg virkelig taknemmelig for denne her udgave - den har smagen, men er mere frisk. Perfekt!

Bearnaisedip (ca. 1 sylteglas)
3 spsk. mayonnaise - husk at tjekke indholdet af kulhydrater
3 spsk. græsk yoghurt 10 %
1 tsk. bearnaise essens
1 spsk. estragon (frisk eller tørret)
1 finthakket skalotteløg
1 tsk. gurkemeje - for farvens skyld


Rør alle ingredienserne sammen og stil dippen på køl - på den måde trækker den smag og farve. Voila!



Du kan desuden finde flere lækre opskrifter på forskellige dips (og meget andet) i Madbandittens bog, som jeg har anmeldt her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar