Back on track - farvel snacktime!

 

Mit indtag af godter og snacks har på det sidste (læs: de sidste tre måneder), været lidt i overkanten. Da jeg blev gravid i juni, begyndte jeg at invitere kulhydrater ind i mit liv igen – måske fordi jeg tænkte, ”Ej, det må jeg godt, jeg er jo gravid”. Da vi så mistede barnet (som du kan læse om her), har jeg muligvis haft lidt for meget medlidenhed med mig selv, og har snacket alt for meget. Det skal være slut.. For jeg skal ikke både kæmpe med sorgen pga. vores døde baby, samtidig med en trist selvfølelse pga. alt for meget sukker og så videre.

I forbindelse med denne selverkendelse, vil jeg lige sige tak. Tak for jeres støtte, søde ord og omsorg i forbindelse med den spontane abort, vi havde for snart 3 uger siden. Både på Facebook, Instagram og her på bloggen, har vi fået så mange kommentarer fra venner, bekendte – og ukendte! Tak. Det hjælper alt sammen, mere end I måske aner.

Nå, men jeg skal altså back to basics. Jeg skal tilbage til LCHF på et plan, hvor jeg kan mærke at det rykker. Jeg gider ikke sende mit blodsukker på rutsjebaneture flere gange om ugen, og jeg gider ikke sende mit overskud langt væk fra mig selv; helt bevidst. Så nu forsøger jeg at tage en kold tyrker fra godter i hverdagene, og minimere forbruget i weekenden også. Det er vel i virkeligheden også sådan det bør være? For at føle glæde ved en lækker, indbydende godte, skal den vel også komme tilpas sjældent, så det ikke bare bliver for at kaste i hovedet.

Heldigvis! Er LCHF, for mig, en kostretning som mindsker mit fokus på det at spise, markant. Hvis jeg virkelig gør det.. En hel dag, flere dage, i lang tid af gangen, kan jeg mærke forskellen – både for krop og sjæl. Mit overskud bliver et andet, den drillende sult kommer ikke snigende i tide og utide, og jeg FØLER mig bare bedre tilpas. Hvis jeg spiser en morgenmad – som altid vil være det vigtigste måltid på dagen for mig – som består af protein, grøntsager og fedt, så er der god grobund for resten af min dag. Så behøver jeg, rent fysisk, ikke spise før frokost, og det er befriende. Ikke at skulle tænke på mellemmåltider, og dermed undgå diverse fristelser, hjælper mig utrolig meget. Psykisk er det en helt anden ting.. Jeg skal være oven på, for at navigere udenom slik, kager, chips, brød osv., for jeg kan godt spise slik ovenpå en LCHF morgenmad, hvis jeg ikke har det psykiske overskud til at lade være. Giver det overhovedet mening? Man behøver ikke være sulten for at spise, men chancen for at falde i fælden bliver meget mindre, hvis du har lagt en god bund fra start.

Derfor er mit mål, at spise mine hovedmåltider og virkelig mærke efter, hvis jeg pludselig synes at jeg behøver et mellemmåltid. For hver anden gang jeg får lyst til at spise, tror jeg ikke engang at jeg er sulten. Desuden skal jeg, som sagt, skærer alvorligt ned på mit snackeri, og lige komme tilbage på sporet.. Det kan jeg mærke. Jeg bliver sgu irriteret, når jeg æder alt det der unødvendige.. Og jeg tror tidspunktet er kommet for mig, hvor jeg kan overskue at komme back on track.

Bare lige et par tanker fra mig..

Og så er det i øvrigt på mandag, at mine forældre kommer hjem, efter en hel måned i Thailand. Hold nu op, hvor jeg glæder mig til at se dem. Jeg er utrolig tætte med mine forældre, og jeg har aldrig undværet dem i en måned – og tilmed i en periode, hvor jeg måske har haft rigtig meget brug for dem (de har selvfølgelig tilbudt at vende hjem, men dét kunne der ikke være tale om. Et eventyr i Thailand skulle ikke tilsidesættes for min skyld. Hell no!) Åh, hvor jeg glæder mig. Jubii, jubii, jubiiii!