tirsdag den 29. oktober 2013

Banan-is med peanutbutter


Det er snart længe siden jeg faldt over denne opskrift, ovre hos Xenia. Kom i tanke om den igen for lidt tid siden, og måtte fluks gøre klar til en omgang banan-is. Det er nemt, billigt og så naturligt som noget kan være, og så smager det fantastisk! Denne gang blev det med peanutbutter, men det smager også fantastisk med fx chokolade! 




Banan-is (2 portioner)

4 frosne bananer
2 stor spsk peanutbutter
1 tsk vaniljepulver

Tilbehør
chokoladestykker, hakkede nødder etc.

Start med at skære bananerne i skiver, og frys dem i en frysepose. Når bananer er stenhårde, tages de ud af fryseren, og lægges på køkkenbordet i 5 minutter. Hæld bananerne i din foodprocessor, og kør dem med den store kniv. Kør dem, indtil bananerne bliver en lækker, kold, cremet masse. Afhængigt af hvilken maskine du har, bliver du måske nødt til at holde pauser med maskinen, så den ikke brænder sammen, og også lige skrabe lidt banan ned af siderne undervejs. Når bananerne er blevet tilpas cremet, tilføjer du peanutbutter og vanilje, og kører bananerne en sidste gang. Server evt. med hakket chokolade, og spis straks!

Lige i øvrigt: Så er jeg blevet bit af en gal peanut: Jeg E-L-S-K-E-R peanutbutter, og kan altså spise det rent med ske, hvis jeg gav mig selv lov. Men dét må jeg ikke.. Så tit. Men jeg vil lige videregive mit råd til en fantastisk, syndig snack: Æble med peanutbutter. Nem og lækker! 


1 kommentar:

  1. NEJ HVOR SJOVT! Jeg har virkelig hamstret pink lady-æbler den sidste måned fordi jeg bare spiser æbler med peanutbutter på hele tiden! Hvor skægt altså. Det er verdens lækreste snack for tiden - hvis du spørger mig ;)

    Og den der bananis, den må jeg prøve. Så er det også lidt en variation for mig der altid bare propper kakaopulver i ;)

    SvarSlet