tirsdag den 29. oktober 2013

Toast ala LCHF med smag af tomat


Nogle gange kan man godt få lyst til toast, og så er det jo dejligt at der findes alternativer, hvor man ikke behøver at fylde hovedet med kulhydrater. Jeg må være ærlig og sige, at halvdelen af fornøjelsen ved at spise en rigtig toast, er sprødheden! Man kan ikke ligefrem kalde denne udgave sprød, men smagen fejler ingenting. Min søde kæreste var helt vild med denne weekendmorgenmad, og spiste hele to portioner! 




Toast med smag af tomat (2 personer)
5 æg
100 g. mascarpone
2 spsk loppefrøskaller (HUSK)
1 spsk hørfrø
2 spsk tomatpure
1 tsk tørret oregano
skinke
ost

Pisk æg, mascarpone og tomatpure sammen. Rør herefter hørfrø og Husk i æggemassen, og lad det stå i 5 minutter, så Husk og hørfrø kan suge væske til sig, og rør derefter oregano i massen. Hvis massen er for tyk, rør da lidt piskefløde i – men endelig ikke for meget! Er massen for tynd, så rør en smule mere Husk i. Tænd for vaffeljernet, og steg ”toasten” som du normalt ville lave vafler. Når du har lavet dine vafler (der bliver ca. 6 stk.), lægger du en skive skinke og et par skiver ost oven på en vaffel, og lægger endnu en vaffel ovenpå. Steg den sammenlagte vaffel/toast i vaffeljernet kort, indtil osten er smeltet. Skær toasten over, og server med lidt grønt.

3 kommentarer:

  1. Det må i den grad siges at være weekendlækkerier og den er nu skrevet bag øret til at slå en toasttrang ud med. Kan du anbefale en god skinke? Jeg ender altid med at købe kyllingebrystfilet fra Hanegal, men den er der ikke meget smag i.
    KH
    - frk. sveske

    SvarSlet
  2. Ja, kæresten var i hvert meget tilfreds. Jeg tror nok jeg brugte en skive almindelig (øko) pålægsskinke. Thomas spiser jo stadig rugbrødsmadder :) men tror en god Serano ville klæde en toast som denne ;)

    Knus.

    SvarSlet