fredag den 7. februar 2014

Skinketern i svampe/flødesovs med bagte rosenkål

Comfortfood i særklasse! For mig kan en ret (næsten) ikke mislykke, hvis den er baseret på fløde, som er kogt ind til en cremet sovs. Af samme årsag er svampe/flødesovs en af mine livretter, og sammen med de her skinketern (hedder det egentlig det, når koteletter bliver skåret i tern?) bliver retten ikke dårligere, tværtimod! Det er en perfekt LCHF ret, da den består udelukkende af grøntsager, fedt og kød - præcis som LCHF bør være, hvis du spørg mig. Simpelt og lækkert!



Du skal bruge: 
4 koteletter af god kvalitet
200 g champignon i skiver
4-5 dl fløde
Smør til stegning
Salt, peber

300 g friske rosenkål
1 lille rødløg
1/2 dl olivenolie
Salt, peber

Start med at gøre rosenkålene klar!  Rens og halver kålene, hak løget fint og bland det hele sammen i skål, sammen med olivenolie, salt og peber. Bag rosenkålene i ovnen ved 180 grader varmluft indtil de er færdige - ca. 30 minutter.

Skær koteletterne i tern, og steg dem på panden i smør, indtil de er gennemstegte. Stil kødet til side. Svits champignoner i smør på panden indtil de er møre, og hæld fløden udover. Lad fløden "koge" ind, og når sovsen er tæt på at være færdig og cremet, kommes kødet i panden igen. Smag sovsen til med salt og peber, og lad den små-simre til den er færdig.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar