tirsdag den 29. april 2014

Laksemousse med smørstegte asparges





EJ, hvor er vejret dog fantastisk i øjeblikket, hva'? Det lægger virkelig op til,  at vi skifter noget af alt det tunge vintermad ud, med lette, lækre sommerretter. Med "lette" mener jeg absolut ikke fedtfattige, men bare.. Lettere. Heldigvis behøver det ikke være et problem at kombinere den høje fedtprocent, med let sommerfad. Her er fx et ret godt bud, hvis jeg selv skal sige det. En top lækker, kold laksemousse med smørstegte asparges og lidt avocado. Let og lækkert - og mættende! Opskriften er inspireret af en tunmousse, som Jane flashede på bloggen. Den har jeg også afprøvet, og den er sygt lækker. Derfor måtte jeg også lige afprøve med laks!

Til denne portion (som rækker til 1 x aftensmad til to personer) skal du bruge: 
300 g (afkølet) laksefilet
100 g smør
1 håndfuld friskhakket dild
1 lime
salt, peber
-
1 stort bundt asparges
4 fed hvidløg
1 stor spsk. smør
salt, peber
1 lime
1 avocado

Tag smørret ud af køleskabet - det er vigtigt at det har stuetemperatur, så det er til at arbejde med. Hak laksefileterne helt fint. Rør det bløde smør sammen med den finthakkede laks, og vend hele massen med limesaft, dild og salt og peber. Del laksemoussen i to portioner, og fordel i to ramekiner eller andre skåle. Stil på køl i mindst 4 timer.

Skær hvidløg i grove stykker, og svits på panden i smør. Steg de klargjorte asparges på panden, sammen med hvidløg. Krydr med salt og peber, og lidt limesaft. Server moussen med de smørristede asparges og en halv avocado til hver. Velbekomme :)

1 kommentar:

  1. Jeg følger ivrigt med på bloggen :-)

    Jeg er selv stifter af en nytænkende yogablog, som måske ville være noget for dig? www.cathrineyoga.dk

    Kh Cathrine Koefoed :-)

    SvarSlet