fredag den 9. maj 2014

Grønne bønner med cremet tomat/flødesovs

Du kender det, jeg kender det - vi kender det alle sammen. Nogle dage skal det bare gå hurtigt med den aftensmad. Enten fordi vi pludselig er blevet glubende sultne (og måske har fået for lidt fedt i løbet af dagen), eller også er vi kommet sent hjem og gider ikke bruge halvdelen af aftenen og natten i køkkenet. Vi har kort sagt brug for Fast Food, men vi har ikke brug for ondt i maven, kvalme og hovedpine dagen derpå. Denne ret er helt perfekt til travle dage, hvor maden skal laves hurtigt og hvor man gerne vil skifte sine gamle livliner, som fx pizzamanden, ud med noget andet. Jeg vil vove at påstå, at ingen pizzamand kan nå hjem til dig, før du står klar med en portion lækker aftensmad. Og det ER altså lækkert.. Så lækkert, at jeg vil have det igen meget, meget snart.



Prøv, om du kan følge med - for det her kommer til at gå stærkt!

Grønne bønner med cremet tomat/flødesovs (nok til 2 portioner) 
500 gram grønne bønner
1½ finthakket peberfrugt
3 finthakkede forårsløg
1 knust fed hvidløg 
200 gram bacon (i tern)
3 dl. fløde
1 stor spsk. tomatpure
salt, peber

Damp bønnerne - de skal ikke koges slatne og ubehagelige. Svits bacon på panden, og hæld forårsløg, hvidløg og peberfrugt ned på panden, når baconen har taget lidt farve. Svits det hele af et par minutter, og overhæld det hele med fløde. Lad det hele simre, og put tomatpuré i. Smag til med salt og peber. Hæld vandet fra bønnerne, smid en portion på en tallerken og hæld noget cremet tomat/bacon/flødesovs ovenpå. Spis, spis, spis - Det gik hurtigt, hva? ;-) 

1 kommentar:

  1. No deposit bonus codes 2020 | MrDMC
    No deposit casino bonuses 2020. Find out how to 계룡 출장마사지 claim 군포 출장안마 our free no deposit bonus codes 2020 경기도 출장샵 for all of the best games 안산 출장샵 at our website.Do I need a deposit bonus code? 포항 출장샵

    SvarSlet